Aleris Fertility skal deltage i forskningsprojekt

Close Up Shot Of Microscope

Aleris Fertility skal deltage i forskningsprojekt

Aleris Fertility er inviteret til at deltage i et projekt, hvor resultaterne af behandling med hormonpræparat REKOVELLE til IVF- og ICSI-patienter evalueres.

ALERIS HAMLET INTERIOR V024

På baggrund af vores store kapacitet og velkvalificerede personale er Aleris Fertilty sammen med Fertilitetsklinikken Rigshospitalet og Fertilitetsklinikken Odense Universitetshospital blevet indbudt til at deltage i et projekt, som skal evaluere resultaterne af behandling med hormonpræparat REKOVELLE til IVF- og ICSI-patienter.

”Det er en stor ære at blive indbudt til at deltage i dette projekt, men det er ikke alle vores patienter, som er egnet til at deltage. For os er det utrolig vigtigt, at vi hele tiden finder den mest optimale hormonbehandling til den enkelte kvinde, så graviditetschancen er størst. Derfor skal kvinderne også opfylde visse kriterier for at kunne deltage i projektet, forklarer Klinikchef Negjyp Sopa.

Man skal således være normalvægtig, have regelmæssig cyklus og ikke lide af PCOS, og det skal være i første cyklus.

Formålet med projektet

Formålet med projektet er at evaluere resultater af REKOVELLE hormonpræparat til IVF- og ICSI-patienter i første cyklus (behandling) ved brug af en individualiserede doseringsalgoritme, som tager udgangspunkt i kvindens ægreserver (AMH) og vægt.

Dette skal undersøges

  • Antal udtagne æg (oocytter)
  • Kvaliteten af ​​frisk blastocyster ved transferering
  • Antal nedfrosne befrugtede æg (blastocyster)
  • Positiv graviditetstest
  • Tab af graviditeter – der scannes 2 gange i hhv. uge 7-8 og 10-11
  • Bivirkninger af REKOVELLE
  • Ovarie hyperstimulationssyndrom (OHSS)