Hos op mod halvdelen af de par, som kæmper med ufrivillig barnløshed, er nedsat sædkvalitet en medvirkende faktor til, at det er svært at blive gravid. Årsagerne til nedsat sædkvalitet er talrige. Nogle af årsagerne kan man påvirke selv gennem sin livsstil, andre årsager er grundlagt i fosterlivet og kan ikke ændres.

Ved svært nedsat sædkvalitet kan manden henvises til udredning på en afdeling med andrologisk ekspertfunktion. Formålet med denne udredning er at finde og evt. behandle årsagen, samt udelukke anden alvorlig underliggende sygdom såsom testikelkræft.

Genetiske og kromosomale årsager til nedsat sædkvalitet

Mutationer på y-kromosomet kan være årsag til nedsat sædkvalitet. Denne mutation kan gives videre til drengebørn, da drengen arver sit y-kromosom fra faderen.

1 ud af 30 danskere bærer genet for cystisk fibrose. Som bærer er man sund og rask, men mandlige bærere kan have blokerede sædledere. Det betyder, at sædcelledannelsen er normal, men sædcellerne kan ikke komme fra testiklen til sædvæsken, og sædvæsken vil derfor ikke indeholde sædceller.

Kromosomændringer kan også være en årsag til nedsat sædkvalitet. Det kan fx være Klinefelter syndrom eller en balanceret translokation (ombytning af genetisk materiale mellem to forskellige kromosomer). For at nedsætte risikoen for alvorlig kromosomfejl hos barnet, kan det være relevant med præimplantationsdiagnostik. Det betyder, at man tager en prøve fra alle befrugtede æg for at vælge det/de befrugtede æg, som har normal kromosombesætning.

Årsager kan være grundlagt i fosterlivet

Testikelvævet dannes tæt på nyrerne i fosterlivet og vandrer i sidste del af graviditeten gennem lyskekanalen og ned i pungen. Hvis denne proces forstyrres, kan det have stor betydning for fertiliteten senere i livet. Det er derfor, at lægen i forbindelse med udredning af manden, spørger om begge testikler var på plads i pungen ved fødslen.

Man ved, at hvis moderen ryger under graviditeten, bliver der bliver dannet mindre testikelvæv. Derfor har sønner, hvis mødre har røget under graviditeten, i gennemsnit lavere sædkvalitet end sønner, hvis mødre ikke har røget.

Hormonforstyrrende stoffer i miljøet kan også skade testikelfunktionen hos drengefostre.
Nedsat sædkvalitet, der skyldes årsager i fosterlivet, kan ikke ændres senere i livet.

Hormonelle årsager

I sjældne tilfælde skyldes nedsat sædproduktion, at der frigives for lidt stimulerende hormon fra hypofysen. Hvis dette er årsagen, kan man give stimulerende hormon som injektioner, og manden vil få normal sædkvalitet efter lang tids behandling.

Anabole steroider

Hvis man bruger anabole steroider (testosteron), vil det slukke for de stimulerende hormoner fra hypofysen, og så ophører sædcelleproduktionen. Selv kortere tids brug af anabole steroider kan ødelægge sædcelleproduktionen fuldstændigt for resten af livet. Anabole steroider har desuden talrige andre uønskede virkninger på helbredet. Så det kan ikke siges tydeligt nok: Lad være med at tage anabole steroider.

Livsstilsfaktorer

Uanset årsagen til nedsat sædkvalitet, så kan det altid anbefales at leve sundt.

Sædcellerne indeholder meget, som ikke kan ses i mikroskop, og som ikke indgår i den vanlige vurdering af sædceller.

Sædcellens mission er at føre mandens DNA ind i ægget, således at ægcellens og sædcellens genetiske materiale kan smelte sammen og danne et nyt individ.

Der sker hele tiden skader på vores DNA inde i cellerne, og der sker flere skader på DNA, hvis man fører en usund livsstil. Det tager 3 måneder at producere en sædcelle, og de DNA-skader, som sædcellen får i løbet af de 3 måneder, bæres med ind i ægget. Det vil så være op til æggets reparationsmolekyler at reparere sædcellens knækkede DNA.

Ved den almindelige sædanalyse ser man kun på parametre som total antal sædceller, bevægelige sædceller og abnorme sædceller.

Hvis man skal undersøge sædcellens DNA-fragmentation (skrøbelighed) kræver det en helt anden analyse. Hvis DNA-fragmentationen er høj, vil der være lavere chance for graviditet og højere risiko for spontan abort.

Hvis man følger nedenstående råd, er man allerede nået langt:

1. Stop rygning: En cigaret indeholder over 6.000 forskellige giftstoffer. Rygere har 50% nedsat chance for at opnå graviditet.
2. Fysisk aktivitet: Fysisk aktivitet frigiver antiinflammatoriske stoffer, hvilket modvirker DNA-skade.
3. Undgå overvægt: Ved overvægt har man et højt niveau af inflammation i kroppen og dermed et højere niveau af DNA-skade. Overvægt gør desuden, at testiklen bliver for varm, når den befinder sig klemt inde mellem mave og lår. Varmen forårsager også DNA-skade i sædcellerne.
4. Undgå sauna og sædevarme i bilen: Der er en grund til, at testiklen hænger som et køligt vedhæng på ydersiden af kroppen. Sædcellerne har det bedst, når temperaturen er et par grader koldere end kropstemperatur. Høje temperaturer er skadelige for sædcelleproduktionen. Får man feber, kan det fx. føre til svært nedsat sædkvalitet op til 3 måneder efter.
5. Spis en sund kost: Hvis man følger de officielle kostråd, er man nået rigtig langt (fiber, grønt og knap så meget kød).

Behandling af nedsat sædkvalitet

Insemination, IVF eller ICSI?

Inseminationsbehandling er den mindst indgribende form for fertilitetsbehandling, da sædcellerne blot lægges ind i livmoderen på ægløsningstidspunktet, og herefter klarer naturen selv resten. Inseminationsbehandling forudsætter dog en normal/ næsten normal sædkvalitet, da der skal være mindst 5 mio. bevægelige sædceller efter oprensning for at opnå et godt resultat.

Ved IVF-behandling tager man æggene ud og befrugter dem i laboratoriet ved, at æg og sædceller lægges sammen i en lille petriskål. Sædcellerne skal stadig selv befrugte ægget. IVF kan bruges, hvis sædkvaliteten er moderat nedsat.

ICSI (intracytoplasmatisk sperm injection), også kaldet mikro-inseminering er behandlingen af svært nedsat sædkvalitet uanset årsagen.

Der skal ganske mange sædceller til at befrugte et æg, også selv om der kun er én heldig sædcelle, der slipper gennem æggeskallen. Derfor er det næsten umuligt for sædcellerne selv at befrugte ægget, hvis der er et lavt antal sædceller.

I laboratoriet vil embryologen udvælge den sædcelle, som ser sundest ud og sprøjte den direkte ind i ægget. Dette giver en lige så god befrugtning, som hvis sædcellen selv havde været i stand til at befrugte ægget.

TESA

Hvis manden har ingen eller ekstremt få sædceller i sædvæsken, kan løsningen være TESA (Testikulær Sperm Aspiration). Det betyder, at man efter lokalbedøvelse vha. en lille nål tager ganske lidt testikelvæv ud. Embryologen kan i dette testikelvæv finde sædceller. Herefter befrugtes æggene ved ICSI.