ALERIS HAMLET INTERIOR V080

Graviditetsskanning – for alle gravide

Der kan være mange grunde til at ønske en graviditetsskanning. Måske vil du gerne se, at alt er som det skal være, følge med i graviditetens udvikling eller få vished midt i alle tankerne.
Hos Aleris Fertility tilbyder vi graviditetsskanninger fra graviditetsuge 6 og frem. Du behøver ikke være i fertilitetsbehandling hos os – alle gravide er velkomne, også hvis du er blevet gravid på naturlig vis. Du booker tid ved at kontakte klinikken telefonisk. Der kræves ingen henvisning.

Graviditetsskanning Aleris Fertility

Hvad er en graviditetsskanning?

En graviditetsskanning er en ultralydsundersøgelse, hvor vi vurderer, hvordan graviditeten udvikler sig. Hos Aleris Fertility tilbyder vi både tidlige skanninger og det, mange kalder tryghedsskanninger.

En tidlig skanning er typisk relevant, hvis du endnu ikke er blevet skannet og ønsker at bekræfte graviditeten. En tryghedsskanning er for dig, der allerede har været til en skanning – måske et andet sted – men ønsker at sikre, at alt stadig ser normalt ud.

Tidlig Ultralydsskanning Gravid

Hvad får du svar på ved en graviditetsskanning?

Ved en graviditetsskanning vurderer lægen blandt andet:

  • Om graviditeten sidder korrekt i livmoderen
  • Om der er ét eller flere fostre
  • Om der er hjerteblink (fra uge 6)
  • Hvor langt du er henne i graviditeten – baseret på måling af fosteret
  • Hvornår din forventede termin er

Du får naturligvis et print af ultralydsbillederne, og du er velkommen til at optage en video med din telefon undervejs.

Tryghedsskanning Aleris Fertility

Skanning med faglighed og tryghed

Når du får lavet en graviditetsskanning hos os, bliver du altid skannet af en erfaren speciallæge. Vores læger har særlig ekspertise i graviditet og fertilitet og stor erfaring med at skanne gravide.

Vi bruger moderne ultralydsudstyr og lægger vægt på at skabe rolige, trygge rammer – både for dig, der skal skannes for allerførste gang, og for dig, der har prøvet det før.
Selve skanningen foregår med vaginal ultralyd, da det giver det mest præcise billede – især i graviditetens første uger.

Graviditetsskanning Fra 6 Uge

Vi skanner grundigt – men ikke for alt

En graviditetsskanning hos os handler om at give dig tryghed og et øjebliksbillede af graviditeten, men erstatter ikke de undersøgelser, der udføres i det offentlige tilbud. Du skal derfor være opmærksom på, at vi ikke tilbyder nakkefoldsskanning eller misdannelsesskanning. Vi tilbyder heller ikke kønsskanning.