IStock 1058782840 1 E1581337346910 1024x769 V3

Tal med en af vores psykologer

Vi støtter dig hele vejen – også når det er svært

At gå igennem en fertilitetsbehandling kan være en følelsesmæssig belastning, og mange oplever undervejs, at det er rart at få professionel hjælp til at håndtere forløbet. Vi støtter jer hele vejen, og vores psykologer står klar til at hjælpe.

Hide And Seek Game At Home

Fertilitetsbehandling påvirker psyken

At stifte familie og få børn, er for mange et af de største ønsker i livet. Når det ikke lykkes som planlagt, er det naturligt at føle sorg, vrede, skyld og afmagt. Det bliver ikke nemmere, når ens venner begynder at få børn.

Fertilitetsbehandling kan samtidig være udmattende og undervejs give nogle følelsesmæssige nedture, især hvis der skal flere forsøg til. Det kan også være hårdt for parforholdet pga. hormonbehandlinger, de mange behandlingsaftaler, trætheden og de følelsesmæssige reaktioner.

Aleris Fertility Couple Holding Hands 1024x768

Alle kan få behov for hjælp

Der er ofte stor forskel på, hvordan du og din partner oplever og håndterer det, og det er vigtigt at støtte hinanden, få talt sammen, acceptere hinandens forskellige måder at reagere på og sørge for, at behandlingen er et fælles projekt gennem hele forløbet. Nogle gange kan det derfor være rart at få professionel hjælp til at tackle den psykiske belastning undervejs.

Er du alene med alle beslutningerne og forløbet, kan det være givende at tale med en psykolog og drøfte de tanker og udfordringer, som dukker op undervejs.

Hurtig psykologhjælp hos Aleris

Aleris tilbyder hurtig og effektiv psykologhjælp, når du har mest brug for det. Tal med en psykolog online hjemme fra sofaen eller på et af Aleris’ hospitaler.

AH FT Samtale Website Aspect Ratio 4x3

Kom ind til en samtale

Ring på +45 38 17 07 40 eller Kontakt os