AF Jelenas Historie Mar23 2

Jelena blev gravid med donoræg

I flere år forsøgte Jelena at blive gravid med sine egne æg. Først på naturlig vis og derefter i fertilitetsbehandling – desværre uden at det lykkedes. Så startede hun i IVF-behandling på Aleris Fertility med æg fra en donor, og i tredje forsøg resulterede det i graviditet for Jelena. Her fortæller hun sin historie.

Jelenas historie

Vi har forsøgt at få et barn i ca. 3 år (med flere ufrivillige aborter efter spontan graviditet), og vi har været i fertilitetsbehandling på Aleris i ca. 1,5 år. Først har vi været igennem 3 forsøg med mine egne æg, som desværre ikke lykkedes. Så har vi købt en pakke med 3 forsøg med donoræg. Jeg har selv fundet donor i en Facebook-gruppe. En fantastisk pige på 20 år som har doneret sit æg til os! Det lykkedes så efter 3 forsøg med hendes æg. Så det var en lang og dyr vej til succes, men det lykkedes. Nu venter jeg på en lille pige (det er mit andet barn, da jeg har en 5-årig datter i forvejen, som også er et produkt af IVF med mine egne æg i offentlig regi).

Ikke altid at det sker fra naturens side

Jeg synes, at Aleris er en fantastisk klinik, som hjælper med at opfylde éns drømme. De finder altid en behandling, som passer bedst til én og som giver størst chance for succes. Det der især skal bemærkes er, at man altid kan skrive og få svar i løbet af rigtig kort tid. Svarene er altid meget grundige, og personalet er meget hjælpsomt. Så der findes ingen dumme spørgsmål. Man føler sig meget tryg, da der er stor respekt for patienterne fra klinikkens side. Alle behandlinger er meget grundige, og man kan godt mærke, at der bliver gjort ALT for at hjælpe. Det er bare ikke altid, at naturen er på vores side, desværre. Jeg synes også, at det kan mærkes, at stort set alle, der arbejder i Aleris, har et stort hjerte, og det er noget mere end bare et arbejde for dem. Man bliver omgivet af kærlighed og omsorg, hver gang man er i klinikken eller henvender sig.

10 gange større chancer end med egne æg

Jeg vil også sige stor TAK til klinikkens chef, Negjyp Sopa. Han har altid haft en realistisk tilgang til tingene og har altid sagt, at jeg har gode chancer (som viste sig at være rigtigt, da det lykkedes). Derfor vil jeg anbefale at lytte til, hvad han siger. Så hvis man eksempelvis får at vide, at man har så lav ægreserve, at det ikke kan lade sig gøre at prøve med egne æg, så skal man stole på det og ikke spilde tid på en behandling, som giver mindre chance for succes – gå efter donorbehandling. I vores tilfælde var chancen god med egne æg, men vi har valgt donorbehandling efter 3 forsøg med egne æg, fordi chancen er ca. 10 gange større end med egne æg. Det er også dyrt at fortsætte med at forsøge med egne æg, da man ikke ved, hvor man gange der skal til, før det kan lykkes.

Marie-Louise er også en helt fantastisk læge og menneske. Mere professionel læge har jeg ikke mødt i mit liv. Hun ved, hvad hun gør og anbefaler. Så lyt og følg anbefalingerne, så kommer det nok til at lykkes en dag uanset hvad! Til sidst vil jeg bemærke, at der også bliver gjort ting gratis, som man ellers skulle betale for, hvis man har valgt et andet sted. Eks. efter vi blev færdige med behandlingen (med succesfuldt resultat), blev jeg scannet 2 gange gratis op til uge 12! Helt fantastisk sted og utroligt dygtige og varme mennesker. Jeg kan klart anbefale at vælge Aleris, da vi har fået den bedste oplevelse, man overhovedet kunne få på en fertilitetsklinik. TUSIND TAK FOR det, I laver!!! Alt kan lade sig gøre, efter at man har fået opfyldt sin drøm om et barn (selvom man allerede har et barn i forvejen, så det er en slags “luksus”, da der findes mennesker, som overhovedet ikke kan få nogen børn)!

ALERIS HAMLET INTERIOR V080 2 E1581343114356 Aspect Ratio 4x3

Lad os ringe dig op

Indtast venligst navn, telefonnummer og landekode, så ringer vi dig op.

Tak! Vi ringer dig op snarest muligt!

Der skete en fejl, prøv venligst igen senere.