Eva har valgt at fryse sine æg ned: "Det føles som en investering i mit fremtidige jeg"
Hvad gør man, når ønsket om at blive mor vokser, men virkeligheden ikke følger med? Da Eva Lund stod midt i kærestesorg efter et brud, valgte hun at handle. Hun gik i gang med at få frosset sine ubefrugtede æg ned – for at give sig selv ro og tid.
Eva Lund er 32 år og vant til at bruge sin stemme. Hun blev først kendt i tv-programmet Bachelor, siden medvirkede hun i TV 2-dokumentaren KomDu, hvor hun satte fokus på kvinders seksualitet. I dag har hun over 30.000 følgere på Instagram, hvor hun deler åbent og ærligt fra sit liv – både det sjove, det sårbare og det svære.
For nylig delte hun endnu et kapitel: beslutningen om at få frosset sine æg ned.