Aleris Fertility Womne Looking Outside 1020x680px 1024x682 V3

Bliv ægdonor

Gør en forskel og bliv ægdonor for ufrivilligt barnløse

Bliv ægdonor hos Aleris Fertility og hjælp ufrivilligt barnløse par og enlige kvinder med at få deres drøm om en familie til at gå i opfyldelse.

Aleris Fertility Women Drinking Coffee

Hvem har behov for ægdonation?

I Danmark er der stor mangel på donoræg til kvinder, som ikke selv kan danne egnede æg. Det kan fx skyldes tidlig overgangsalder, sygdomsforløb, arvelige sygdomme eller andre biologiske forhold, som gør, at de ikke kan blive gravide med egne æg.

Heldigvis giver moderne medicinsk teknologi og viden os mulighed for at hjælpe disse kvinder alligevel, og ægdonation spiller en afgørende rolle i denne proces. Ved at donere dine æg kan du hjælpe de kvinder og par, der ellers ikke ville kunne få børn. Din donation kan være den gave, der ændrer en families liv for evigt.

Vi sikrer os naturligvis, at kvinden / parret lever op til alle de lovmæssige krav om forældreegnethed.

Aleris Fertility Woman Smiling Drinking Coffee 1024x768

Krav til dig, der ønsker at donere æg

  • Du må højst være 35 år
  • Du skal være fysisk og psykisk rask
  • Du må ikke være mor, søster eller datter til manden
  • Der må ikke være kendte væsentlige arvelige sygdomme i din nærmeste familie (forældre, søskende og egne børn). Det gælder både fysiske sygdomme som psykiske sygdomme.
  • Du skal være testet for leverbetændelse (hepatitis B og C), HIV- virus og syfilis
iStock-1135120081-new-1022x683px-aspect-ratio-4x3

Sikker og skånsom proces

Hos Aleris Fertility har vi udført mange vellykkede ægdonationsbehandlinger med gode resultater.  Vores klinik tilbyder fleksible tider og tilpasser os altid dine behov, så du kan donere æg uden besvær.

Vi forstår, at sikkerhed og komfort er afgørende for dig som donor. Derfor sørger vi for, at hele processen med hormonstimulering og ægudtagning udføres på en skånsom og sikker måde for at minimere eventuelle bivirkninger og komplikationer.

ALERIS HAMLET INTERIOR V043

Danske regler om donation af ubefrugtede æg

  • Som ægdonor har du ingen juridiske rettigheder eller forpligtigelser over for barnet/børnene
  • Du kan selv vælge, om du vil være anonym eller ikke-anonym donor. Læs mere
  • Du kan maximalt donere æg 6 gange

Din økonomiske kompensation ved ægdonation

Du vil få en økonomisk kompensation på 7.200,- kr. pr. donation, og vi refunderer omkostningerne til den medicin, som du skal bruge. Der ydes ikke herudover ekstra kompensation for transportudgifter eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

ALERIS HAMLET INTERIOR V079

Tag det første skridt

Hvis du er sund og rask, under 35 år, og har lysten og motivationen til at hjælpe andre kvinder og par med at opfylde deres drøm om at blive mødre, inviterer vi dig til en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores læger på Aleris Fertility.

Kontakt os på telefon og book en aftale.

Din beslutning om at donere æg kan gøre en verden til forskel og bringe ubeskrivelig glæde til en anden familie.

Bliv ægdonor hos Aleris Fertility og vær med til at give livet videre. Din hjælp kan skabe mirakler.

 

Information om forløbet

1

Indledende samtale:

Her tager vi os god tid til at tale om, hvad det indebærer at være ægdonor, og gennemgår forløbet.
2

Tilmelding til behandling:

På 1. cyklusdag ringer du til os og får tid til behandlingsopstart og ultralydsskanning.
3

1. besøg med ultralyd:

På 2. el. 3. cyklusdag skannes du. Er alt i orden, skal du starte på en hormonstimulationen.
4

2. besøg med ultralyd:

7 dage efter skannes du igen for at vurdere antallet og størrelsen af dine follikler (ægblærer).
5

Ægløsningssprøjte:

Når ægblærerne er klar, gives en ægløsningssprøjte, som færdigmodner æggene.
6

Ægudtagning:

Med en fin kanyle suger lægen ultralydsvejledt follikelvæsken med ægblærerne ud fra æggestokkene.
AH FT Samtale Website Aspect Ratio 4x3

Kom ind til en samtale

Ring på +45 38 17 07 40 eller Kontakt os